Table of contents
Share Post

Er du klar til at gøre noget anderledes – og bedre?

Viden er IKKE svaret – samtalen er

Da jeg skrev SamtaleCafé – Det nye sort, var det både en provokation og en reaktion på de mange års snak om at “knække kurven” på mistrivsel – en kurve, der desværre stadig peger i den forkerte retning. Vi har brug for mere end analyser; vi har brug for konkrete handlinger, der gør det muligt at skabe forandring i hverdagen.

Forestil dig, hvis vi ikke blot overlod vores trivsel til eksperter, men i stedet blev eksperter i vores eget liv. Med ægte, dybe samtaler kan vi finde vejen til løsninger, der ikke blot dækker over problemerne, men går helt ind til kernen.

Kaffen er det vi drikke, mens vi taler med hinanden

DEBATINDLÆG:

Vi taler og taler, men intet hjælper: Er du klar til at rive plastret af?

DEBAT: Vi taler meget om mistrivsel. Hver fjerde dansker rammes årligt af stress, depression eller angst, og alligevel ser vi ingen bedring – tværtimod. Vi analyserer, diagnosticerer og laver handlingsplaner, men problemerne fortsætter med at vokse. Så hvad nu, hvis vi stoppede med at plastre symptomerne til og begyndte at tage fat om roden af problemet?

Ligesom når man dækker et sår med for mange lag plaster, forhindrer vi ofte os selv i at finde den egentlige løsning på vores mistrivsel. Vi når ingen vegne ved at fortsætte med at plastre livet til med teorier, strategier og gode råd – der, hvor vi taler til hinanden, men aldrig med hinanden.

Hvis vi virkelig ønsker at vende kurven og skabe en verden, hvor trivsel er normen, så skal vi tage fat i noget fundamentalt: samtalen. Samtalen er nøglen.

Hvorfor er samtalen så vigtig? Fordi det er i mødet mellem mennesker, at de dybere forandringer sker. Samtaler skaber et rum, hvor vi kan udtrykke os ærligt, dele vores udfordringer og virkelig lytte til hinanden.

Det er ikke længere nok at få gode råd fra eksperter – vi skal tage ansvar for vores egen trivsel og åbne op om det, der virkelig betyder noget. Det kræver, at vi tør rive plastret af og tage fat på de samtaler, vi måske har undgået for længe.

Alt for mange skjuler deres mistrivsel bag en facade af “jeg har det fint” eller forsøger at klare det med hurtige løsninger og smarte råd. Men ægte trivsel skabes kun ved at investere tid i samtaler, hvor vi tør tage fat i det svære, det sårbare og det, der virkelig fylder. Det er her, helingen begynder.

Hvis vi skal vende kurven for mistrivsel, skal vi samle os om de samtaler, der betyder noget. Vi skal være villige til at tale åbent om vores udfordringer – både på arbejdspladsen, i familien og med vennerne. Det er samtalen, der skaber den nødvendige tillid, forståelse og støtte, som kan føre til varig forandring. Det er faktisk ret enkelt:

  • Enten skaber vi rummet for den ærlige samtale – eller også gør vi ikke.
  • Enten viser vi modet til at åbne op – eller også forbliver vi lukkede.
  • Enten taler vi med hinanden – eller vi taler til/om hinanden.

Viden og strategier kan bygge broer, men de efterlader stadig en kløft mellem os. Det er samtalen, der fylder kløften med læring og forståelse, så vi skaber en fri passage mellem mennesker. I dialogen går vi fra kløft til løft og skaber en fælles forståelse, hvor trivsel bliver en naturlig del af vores liv.

Ved at samle os om de vigtige samtaler kan vi skabe et samfund, hvor trivsel er den grundtilstand, der gør det muligt at skabe en sund udvikling – sammen.

Så spørgsmålet er: Er du klar til at rive plastret af og tage den nødvendige samtale? Hvis vi virkelig vil se en forandring, er det her, vi må starte – sammen.

Linket til indlægget i Stiften:

https://stiften.dk/debat/vi-taler-og-taler-men-intet-hjaelper-er-du-klar-til-at-rive-plastret-af

“OS”-hjælpsbog, der viser vejen

Det nye sort er ikke en traditionel selvhjælpsbog – den er en OS-hjælpsbog, der inspirerer os til at rive plastrene af, tage ansvar og skabe reel trivsel sammen.

Læs mere om min rejse og tankerne bag bogen i dagens debatindlæg i Stiften. Lad os sammen skabe en bevægelse, hvor samtalen bliver vejen til et stærkere fællesskab og en sundere hverdag.

RobertRolfsted

Stay in the loop

Subscribe to our free newsletter.

Related Articles